Pakkeliste: din guide til en sæson i sneen

Snowminds October 6, 2021

Din pakkeliste til en sæson i sneen

En gennemtænkt pakkeliste er vigtig! og inden du tager afsted på sæson, vil overvejelserne omkring hvad du skal have med, helt naturligt opstå. Du har måske allerede skænket tanken ”hvilket udstyr skal jeg have med? Hvor meget tøj får jeg brug for og hvad for noget tøj?”. 

 

Vi har selv stået i samme situation, og derfor har vi samlet vores fælles tips og erfaringer i nedenstående guide og pakkeliste, til dig og din kommende sæson.  “your welcome”.

 

Det bedste råd inden du pakker

Den gyldne regel i forhold til din pakkeliste og det bedste råd, inden du læser videre er, altid at have i mente, ikke at pakke for meget. Af erfaring har du altid adgang til en vaskemaskine, og vi oplever at man ofte bruger det samme tøj flere gange. (derfor kan en stærk deodorant dog være et godt supplement)

 

 

 

Hvor meget må du have med?

Fire faktorer der er vigtige at forholde sig til, i forhold til hvor meget du må – og kan have med er:

 

  • Hvilken transport er der til din destination?
    Hvor meget du kilomæssigt må medbringe, kan afhænge af, hvordan du ankommer til din destination, om det er med bus eller fly eksempelvis.

 

  • Hvilket luftselskab du flyver med, hvis du flyver til din destination?
    Det luftselvskab du rejser med, har regler for hvor meget bagage du må have med på din rejse. Dette kan du tjekke ud på luftselskabet hjemmeside. Af erfaring købes ofte ting og sager på destinationen under en sæson. Derfor er det igen en god ide at pakke let til afrejsen, således du kan have noget med hjem også, uden at overskride kiloreglerne. Som udgangspunkt når du rejser mod din destination, uanset transportmiddel, har du mulighed for at medbringe en kuffert, skibag og kabine/håndbagage.

 

  • Hvor meget plads er der, der hvor du skal bo?
    Hvordan du skal bo på din destination, afgøre hvor meget plads du har til dine private ting. Det er meget forskelligt hvordan man indkvarteres, og hvor mange man bor i en lejlighed eller et hus. I den forbindelse kan sagtens forberede dig på, at skulle dele et værelse med andre instruktører. Men det er altså virkelig hyggeligt. Eksempelvis er det meget normalt at bo 3 instruktører sammen på et værelse, og derfor er det vigtigt at pakke i en taske som ikke tager al din plads, og som eventuelt kan gemmes væk under sengen.

 

  • Er instruktørkurset på din destination eller skal du rejse videre efter kurset?
    Dette er meget rart at vide, igen i forhold til hvor mange tasker og ting du skal tage med, fordi det er dig som skal huske at få det hele med dig til din endelige destination. Af erfaring er det bare virkelig upraktisk, at have alt for mange ting med som man skal holde styr på.

 

 

Hvilken destination skal du til?

Hvilken destination skal du til, har også en indflydelse på, hvordan du skal pakke og hvor lang din pakkeliste kan blive. Det er en god ide at undersøge inden afrejse, hvordan klimaet og kulturen er på din kommende destination. 

 

Du kan eksempelvis undersøge: 

 

  • Hvordan er vejret og klimaet generelt?
    Klimaet på din destination har en stor indflydelse på, hvilken form for tøj og tilbehør du skal medbringe. Klimaet i eksempelvis Canada er mere koldt og mindre solrigt, i sammenligning med eksempelvis Østrig. Kan det på din destination blive koldere end -30 °C regulært, er det vigtigt at du får investeret i nogle varme materialer, såsom merinould. Skal du derimod til Østrig (og afhængig af hvor kuldskær du er), bør du også pakke nogle lettere materialer, og huske solbrillerne. Tænker du at rejse videre efter sæsonen, f.eks. på vores Hawaii-tur, bør du også overveje om sommertøjet/badetøjet skal medbringes hjemmefra eller købes på rejsen. I et tilfælde hvor du ønsker at rejse videre efter sæson, er det specielt vigtigt, at du finder en god løsning der passer til dig, men hvor din pakkeliste stadigvæk ikke bliver alt for lang.

 

  • Hvor og hvordan skal du bo?
    Inden afrejse er det vigtigt at undersøge, om du selv skal have eksempelvis sengelinned og håndklæder med. Af erfaring har tidligere instruktører i Canada eksempelvis oplevet, at nogle indkvarteringer har brugt filttæpper i stedet for dyner. Dette afhænger af hvor og hvordan du skal bo, og er du i tvivl, kan du altid kontakte Snowminds og høre ad, når du har fået din destination af vide.

 

  •  Er der nogle kulturelle faktorer du skal tage hensyn til?
    Selvfølgelig skal du have din forståelse for kulturen på din kommende destination i orden, sådan at du kan sætte dig ind i deres værdier, udtryksformer og normer. Det giver dig et kæmpe forspring, i forhold til at undgå miskommunikation. I forhold til pakningen har tidligere instruktører i Japan eksempelvis oplevet, at klipklapper har været uundværlige, fordi kulturen i Japan hedder, at man tager skoene af når man træder indenfor, og ofte på grund af kolde gulve, er klipklapper et must!Men bare rolig, vi ved at man ikke kan google sig til alt og derfor vil din Team Leder og Snowminds kontoret kunne hjælpe dig med dette, da de har prøvet det før.

 

 

Hvilke dokumenter er vigtige?

 

Visum

Din destination afgør, hvorvidt du skal ansøge om visum eller ikke. 

Destinationer der kræver visum: 

  •     Japan, Canada, Australien, USA, Afrika, New Zealand, Schweiz og Argentina.

 

Visum kan være en kompliceret og længerevarende proces, heldigvis hjælper Snowminds dig igennem hvert step og svarer gerne på dine spørgsmål. 

 

Forsikring! (Meget vigtigt)

Vi råder ingen til at tage afsted på sæson som instruktør, uden at have tegnet en god forsikring! 

Du skal derfor sørge for at have tegnet en rejseforsikring, der dækker dig under hele dit ophold. Mens du er på arbejde, er du typisk dækket af en arbejdsforsikring af skiskolen. Det er dog vigtigt, at du har en rejseforsikring, som dækker dig under kurset, i din fritid og hvis du har lyst til at rejse rundt efterfølgende. Det er derudover vigtigt, at du får fat i det blå sygesikringskort.

 

Dansk og internationalt kørekort

Hvis du vil sikre dig at kunne køre bil under din sæson, skal du have et internationalt kørekort.

How to? Gå ned på din lokale borgerservice med et pasfoto og dit danske kørekort, så udsteder de et international kørekort til dig.  Husk dit danske kørekort når du tager afsted, da du skal have både det danske og det internationale med dig, for at det internationale er gyldigt.

 

 

 

 

Pakkelisten

Som ovenstående indikerer, afhænger din pakkeliste af flere faktorer og derfor er alles liste ikke ens. Men vi har dog skrevet følgende pakkeliste til dig, med de ting, som du i hvert fald skal have med på din kommende sæson i sneen. Du kan eventuelt printe den ud og krydse felterne af efterhånden, det giver et godt overblik, og sikrer at du huske det hele. 

Here you go: Pakkeliste

 

 

 

 

 

Gratis online infomøde

Hør vores eksperter fortælle alt om livet som skiinstruktør

Tilmeld