5 ugers begynderkursus i Østrig

Bliv en bedre skiløber på vores 5 ugers "begynderkursus"

Bliv skilærer i Østrig på vores 5-ugers begynderkursus

Du behøver ikke være ekspert på de sorte pister eller i offpisten for at blive skiinstruktør! Du kan med vores kursus blive skiinstruktør på 5 uger i Østrig! Så selvom du ikke har mange ugers erfaring på ski eller snowboard har du alligevel mulighed for at udleve din drøm om at blive skiinstruktør og have Alperne som din arbejdsplads.

Kurset er skræddersyet til at give dig den ultimative oplevelse på ski med 5 dages træning om ugen fra topprofessionelle trænere! Du starter med det grundlæggende i skiløb helt fra bunden, hvor alle kan være med. Derfra arbejder du langsomt, men sikkert, fra det grundlæggende og over til det parallelle skiløb. På denne måde får du et solidt fundament, som du kan bygge videre på resten af sæsonen.

Under kurset vil vi arrangere team building og aktiviteter, bl.a. tysktræning, der skal forberede dig bedst muligt på en sæson som skilærer på en østrigsk skiskole. Du vil inden afrejse få tildelt en skiskole, som du efter kurset vil blive transporteret til sammen med et team af andre Snowminders, hvor I sammen kan starte sæsonen og livet som skiinstruktør i Østrig! Så hvad venter du på? Dette er den oplagte mulighed for dig. Tilmeld dig vores kursus for at blive skiinstruktør på 5 uger i Østrig og få en vinteroplevelse for livet!

 

Obs. Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

 

 

Livet som skiinstruktør i Østrig

Vi oplever gang på gang, at en sæson som skiinstruktør er langt mere end blot skiløb i sig selv. Ud over de lækre nypræparerede pister og den smukke nyfaldne sne, oplever man også et helt unikt fælleskab med ens kollegaer som alle deler den samme passion som dig – skiløbet.

I Østrig finder man også de hyggeligste bjergbyer fyldt med autentiske restauranter, der serverer de bedste wienerschnitzler du nogensinde har smagt! Ud over maden og fællesskabet må man heller ikke glemme Østrig for traditioner som nagel, snaps og afterski, som uden tvivl er de perfekte rammer at møde nye venner fra hele verdenen i.

Du vil med andre ord opnå den ultimative oplevelse ved at blive skiinstruktør på 5 uger i Østrig

"Hvis du er ligesom mig da jeg startede, og tvivler på om du er god nok til at blive instruktør. Så gør det. Du kan godt. Oplevelserne er værd hver en krone."

- Nicklas, Snowminds Instruktør

Billeder fra destinationen

Hvad er inkluderet?

Uanset hvilket kursus du vælger garanterer vi dig “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og er med hele vejen under din skilæreruddannelse og under skisæsonen, hvor vi sikrer dig ansættelse på en østrigsk skiskole. Samtidig sikrer vvores topprofessionelle, østrigske skitrænerteam, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!

 

Med denne rejseoplevelse får du følgende inkluderet: 

  • En vintersæson som skilærer med ansættelse på en lokal skiskole
  • 5 ugers level 1 (Anwärter) skilærerkursus
  • Arrangeret sæsonbolig hos skiskolen under sæsonen (egenbetaling hos skiskolen)
  • Forberedende skitræning ca. 5 dage om ugen med topprofessionelle skitrænere
  • Den internationalt anerkendte 10-dage østrigske level 1 skilæreruddannelse “Anwärter”
  • Transport til kurset i Østrig inkl. 2 stk. bagage og til skiskolen efter kurset
  • Invitation til Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Fysisk forberedende træningsprogram der kan anvendes inden afrejse
  • Forberedelsesmateriale og tips til pakning, forsikring, visum mm.
  • Salzburger Super Skicard sæsonliftkort, der dækker ca. 2.750km pister*
  • Overnatning på hotel med 1/2-pension under hele kursusforløbet
  • Snowminds team leader under kurset
  • Sociale team events i løbet af kurset og sæsonen
  • Invitation til Snowminds Reunion Party efter sæsonen
  • Pro-tilbud hos Snowminds Store
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • 24 timers nødtelefonen under hele sæsonen
  • Et unikt fællesskab med venner for livet

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Rejseaktivitet og hjemtransport efter skisæsonen
  • Afbestillingsforsikring, rejseforsikring og eventuelle visumudgifter
  • Udgift til sæsonbolig efter skilærerkurset
  • Lommepenge og skiudstyr
  • Alt som ikke eksplicit er nævnt under “Hvad er inkluderet”

 

* Vi køber et Salzburger Super Ski sæsonliftekort i samarbejde med din skiskole som en service, hvis du skal arbejde indenfor det område, det dækker udover Ski Alpin-området. Hvis du skal arbejde udenfor Salzburger Super Ski-området eller indenfor Ski Alpin-området, vil vi i stedet købe et liftekort til Ski Alpin-området, som inkluderer Kaprun, Zell am See og Saalbach/Leogang. Hvis du er ældre end 25 år eller fylder 25 år i samme år som din kursus starter, pålægges der et ekstra gebyr på min. 150 euro for Salzburger Super Ski liftkortet og min. 100 euro for Ski Alpin liftkortet. Hvis du skal arbejde på en skiskole, der ikke er dækket af Salzburger Super Ski- eller Ski Alpin liftekortet, kan der være en selvrisiko for et sæsonliftekort til din destination, som du betaler direkte til skiskolen.

Hvem kan ansøge?

Vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører, og derfor sætter vi en ære i at udvælge de rigtige deltagere til vores kurser. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kurser skræddersyet, så du får optimal skitræning inden skilærereksamenen, så du kan få drømmen om en vinter som skilærer i Østrig opfyldt!

Grundlæggende forventer vi, at du:

  • Har stået på ski i minimum 0-2 uger og gerne mere
  • At man er villig til at træne hårdt og give den en skalle
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og har lyst til at blive udfordret
  • Har lyst til at arbejde med særligt børn og unge
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk og tysk på samtaleniveau eller villig til at lære og udfordre sig selv (læs mere om vores tyskkursus her)
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi invitere dig til samtale, hvor vi vil tale om dine muligheder for at sikre dig en plads på kurset. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Østrig. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

Detaljer om kurset

Ansættelse og økonomi

Ansættelse som skilærer på en lokal skiskole

En sæson som skilærer forbliver igennem hele livet kun en drøm for de fleste, men nu har du chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Hos Snowminds har vi mange års erfaring med arbejdet som skilærer og igennem vores nøje tilrettelagte kurser og store netværk blandt verdens skiskoler garanterer vi dig et job.

Ansættelsen er betinget af, at du består din skilæreruddannelse, hvilket ca. 90% af vores kursister gør. Såfremt du ikke består, men har gjort dit absolut bedste for at tage uddannelsen seriøst, så vil vi gøre alt for at hjælpe dig med et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og tage en reeksamen hurtigst muligt. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

Løn og udgifter under sæsonen

Vi har topprofessionelle samarbejdspartnere over hele verden og sammen med dem sikrer vi dig, at der er styr på både liftkort, bolig og uniform, når du ankommer til din destination. Vær opmærksom på, at der er en egenbetaling for fx sæsonbolig på flere destinationer, hvilket svinger fra destination til destination afhængigt af skiskolens lønstruktur.

Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. På nogle skiskoler får man en fast løn og på andre løn per time man arbejder. Man bliver ikke rig af at være skilærer, men tjener som tommelfingerregel ca. 12 euro i timen, og ca. 5.000-8.000 kr. om måneden, hvis man arbejder en fuld måned. En typisk arbejdsuge er typisk op til 6 dage om ugen fra søndag til fredag, men vil ofte bestå af færre arbejdsdage med fx privatundervisning.

Under samtalen med os vil vi vurdere din motivation, kvalifikationer og ønsker til din oplevelse, bl.a. for at vurdere hvilken skiskole og destination der kan give dig den perfekte oplevelse. Du ved altså tidligt i forløbet og længe inden afrejse, hvilken skiskole du skal arbejde for. Når din uddannelse er bestået bliver du transporteret direkte ud på din skiskole, hvorefter eventyret kan begynde.

Under sæsonen

Alle vores skiskolepartnere er nøje udvalgt og vi har et tæt forhold til dem alle. Det betyder også, at såfremt der skulle opstå en problemstilling under sæsonen, vil du til enhver tid kunne henvende dig hos os. Vi er her for at give dig en oplevelse for livet og vil gøre alt for at hjælpe dig, såfremt der skulle blive behov herfor.

Events og fællesskab

Stort sæson kick off event i Danmark

I september finder Snowminds Kick-off event typisk sted. Det er en fantastisk dag, hvor vi laver en masse team building, fortæller om skilæreruddannelsen og sæsonen, og generelt får mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål. Vi fortæller også om skiudstyr og du får mulighed for at købe lækkert skiudstyr til super priser. Et af højdepunkterne er at møde de andre Snowminders som du skal på sæson med, da der altid vil være minimum én anden Snowmindsinstruktør på din destination, så du har andre at dele oplevelsen med.

Team events i løbet af sæsonen

Efter kurset kommer vi hos Snowminds hurtigt til at savne jer og I kommer, forhåbentligt, også til at savne os og hinanden. Derfor afholder vi et stort Snowminds Team Event i løbet af sæsonen. Her samler vi hele Snowminds teamet et hemmeligt sted i Østrig for at få en oplevelse udover det sædvanlige og se alle igen. Vi har fx været i Kitzbühel i januar for at se World Cup skiløb på det legendariske Hahnenkamm Rennen og opleve den ikoniske by.

Snowminds Reunion Party i Danmark efter sæsonen

Vores Snowminds Reunion Party ligger typisk i maj/juni måned, hvor de sidste er kommet hjem, og inden mange tager med os videre ud i verden til bl.a. Afrika, Argentina eller Australien.

Snowminds Reunion Party’et er frivilligt og koster et mindre beløb, men er en super mulighed for at gense gamle venner og snakke røverhistorier fra en skøn skisæson.

Optagelse i Snowminds Social

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet hundredevis af dygtige, danske skiinstruktører. Alle er en del af netværket “Snowminds Social”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører flere unikke oplevelser, netværk og fordele med Snowminds. Vi arrangerer årlige ture, så som skiture, surfture, team aktiviteter, events, reunionfester m.m., hvor vores instruktører netværker på tværs af årgange. På den måde kan man få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra mere rutinerede instruktører. Snowminds Social er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster.

Tryghed, fællesskab og oplevelser for livet

Fra dit første møde med os til samtalen i Danmark vil du blive fulgt, støttet og vejledt af vores erfarne team, som allesammen har været tidligere skiinstruktører hos os. På den måde vil du til enhver tid kunne få hjælp og sparring, hvad enten du har brug for råd til at pakke inden afrejse, et godt råd til hvordan du kan udvikle dit skiløb under vores kursus, sparring til tyske ord på uddannelsen eller en trøstende skulder under sæsonen. Kort sagt; uanset hvad du har brug for, så er vi der for dig HELE VEJEN!

Inden afrejse vil du blive inviteret til vores Facebookgruppe, hvor du kan sætte ansigt på alle de andre skilærere du skal tilbringe vinteren sammen med. Vi udarbejder dansk forberedelse til uddannelsen, så du kan komme velforberedt og samtidig har du mulighed for at bestille et tyskkursus, så dit tyske kan sidde lige i skabet.

Under uddannelsen er vi der til at hjælpe med alt fra læringsmateriale, sproget, øvelserne og ikke mindst at besvare alle de spørgsmål du måtte have om skiteknik, samt dine eksamener. Det betyder også, at du ikke altid er afhængig af at få ting besvaret hos din instruktør eller i gruppen. Du kan altid fange et medlem af Snowminds teamet.

Vi gør samtidig ekstremt meget ud af at sammensætte teams der kan fungere og som består af skønne, glade og motiverede skientusiaster. Dermed vil du unægteligt komme til at knytte tætte bånd med fx dine værelseskammerater, skiløbere i din gruppe på pisten og naturligvis dine kollegaer på destinationer. Alt sammen noget som vores tidligere skilærere ofte nævner som unikt ved oplevelsen. Dette fællesskab er ikke bare vigtigt fra et socialt synspunkt, men guld værd under uddannelsen og til eksamenerne, hvor støtte fra dine venner kan være lige dét ekstra der bærer dig godt igennem og giver dig et skilærerbevis i hånden.

Hos os er du ikke et nummer, men et menneske, en skilærer, og vores eneste mål og forhåbning er, at give dig en unik oplevelse som skiinstruktør, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet. Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om.

Transport

Transport med bus til Østrig

Snowminds står for din transport til Østrig inden uddannelsen påbegyndes. Vi stopper flere steder i Danmark og samler nye instruktører op inden vi sætter kursen mod sneen. Du må medbringe 2 tasker og have 45 kg bagage med dig. Med andre ord, alt hvad du behøver kan du sagtens have med.

Når sæsonen slutter skal du selv stå for transport hjem, da der er enormt stor forskel på hvornår vores skiinstruktører tager hjem og hvorfra. Dette er således for egen regning, men vi bistår gerne med at arrangere og give tips til de bedste løsninger.

Transport til din skiskole efter kurset

Når din uddannelse er færdig og afslutningsfesten er veloverstået vil vi arrangere din og dine nye kollegaers transport fra uddannelsen til din skiskole, hvor du vil blive indkvarteret og møde din nye chef.

Indkvartering

5 uger på hotel med 1/2-pension

“We take care of our own” og under et intensivt skilærerkursus skal man have god mad og bo godt! På alle vores hoteller vil der være WiFi og du vil blive indkvarteret i 2-6 personers værelser eller lejligheder, hvor du vil bo med de andre Snowminders. Vores hoteller ligger med nem adgang til skibus eller pisten.

Vi sætter en dyd i at sikre kvalitet i hele oplevelsen, hvilket også er årsagen til at vi samarbejder med hoteller der laver god, mættende og nærende morgenmad og aftensmad. Morgenmaden består typisk af en nærende buffet og aftensmaden af enten 3 retter eller buffet med suppe, salat, hovedret og dessert.

HVAD HVIS JEG IKKE BESTÅR EKSAMEN

Hvis du skulle være uheldig at ikke at bestå din eksamen eller dele af den, behøver du ikke bekymre dig. Vi har sørget for at du får muligheden for at prøve igen, hvis du har taget din Anwärter-eksamen i Salzburgerland (Altenmarkt, Kaprun eller Obertauern) i november eller december. Du muligheden for at deltage i et 3-dages Wiederholungscamp fra den 18. til den 20. december 2023. Den tredje dag vil være “Prüfungs”-dagen (eksamensdagen).

Campen koster 275 euro og inkluderer kun træning. Du vil selv være ansvarlig for at arrangere transport, liftkort, hotelophold og andre udgifter. Denne unikke mulighed giver dig chancen for at tage din eksamen igen kort efter en tidligere ikke bestået og dermed sikrer, at du har muligheden for at komme i gang med at arbejde så hurtigt som muligt.

Andet vigtigt info

5 ugers begynder camp i november/december

Du arbejder under begynder kurset på din grundlæggende skiteknik. Du starter helt fra bunden, alle kan være med, og derfra arbejder du dig langsomt og sikkert opad. 

Selve forberedelsen består af:    

  • Forbedring af din egen grundlæggende teknik.
    Her starter du helt fra bunden og får på denne måde den rigtige teknik ind i kroppen helt fra start. På den måde vil du blive tip tunet og klar til at bestå din instruktøreksamen senere på sæsonen.
  • Grundlæggende kendskab til mere avanceret skiteknik.
    Som skilærer er det ikke kun din egen teknik der er vigtig. Det er ligeledes vigtigt at forstå hvad god teknik er og hvordan den ser ud, når du senere skal undervise andre. Derfor bruger vi under dette kursus en del tid på at forstå selve skiteknikken.

  • Afslutningsvis deltager du i den østrigske Anwärter skilæreruddannelse, som giver dig mulighed for at arbejde som skilærer i en østrigsk skiskole

Salzburger Super Ski Sæsonliftkort

I samarbejde med din skiskole køber vi som en service til dig et Salzburg Super Ski Sæsonliftkort, så du under din skisæson har adgang til ca. 2750 km. pister fordelt på 21 skiområder i Salzburger Land, samt en række tilstødende skiområder.

Det betyder, at du i løbet af vinteren nemt kan besøge dine venner og kollegaer i andre områder og på den måde udforske mere af Østrig på ski.

OBS! Skal du arbejde udenfor Salzburger Super Ski området, eller i Ski Alpin området, så køber vi i stedet et liftkort til Kaprun. Hvis du er 25 år eller ældre vil der være en merpris for liftkortet, hvilket vil blive kommunikeret inden afrejse. Da vi køber liftkortet i samarbejde med din skiskole vil du ikke få refundering for liftkort i slutningen af sæsonen fra skiskolen, hvilket andre måske ville få, hvis de havde købt liftkortet på egen hånd.

Den internationalt anerkendte østrigske level 1 skilæreruddannelse “Anwärter”

For at sikre os at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet samarbejder vi med Salzburger Berufskilehrer & Snowboardlehrer Verband, et af verdens mest anerkendte skilærerforbund.

De sidste 10 dage af dit kursus vil deres trænere tage dig igennem Anwärteruddannelsen, som er level 1 i deres uddannelsessystem. Her vil du blive trænet til at undervise begyndere og lettere øvede i at stå på ski, og efter endt eksamen således være klar til at starte arbejdet hos din arbejdsgiver.

Uddannelsen er en af de mest anerkendte i verden og vil ikke blot stå flot på CV’et, men også kunne bruges på mange af Snowminds andre destinationer rundt omkring i verden efterfølgende.

Det siger vores instruktører

Caroline
5/5
Snowminds har været med til at give mig en fantastisk oplevelse som skilærer i Østrig. Helt fra starten, fra forberedelsen inden uddannelse og afrejse, har Snowminds team stået på spring og besvaret alle dine spørgsmål, fra hvad skal jeg have med til hvad kan jeg bruge dette til efterfølgende. Under uddannelsen og gennem sæsonen står de altid klar til at hjælpe, hvis der mod forventning skulle ske noget uventet, og man har brug for hjælp. Når du er med Snowminds ude i den store verden, er du ikke alene når det hele brænder. Snowminds er hele oplevelsen værd!
Viktor
5/5
Snowminds’ kursus i Kaprun er ikke blot et skikursus, hvor man lærer en hel del, men også en social rejse med utallige nye bekendtskaber. En rejse, jeg helt sikkert ikke ville kunne undvære. Snowminds skaber, gennem deres teamleaders og professionelle tilgang, en super sjov og tryg start på en skisæson. Står man på sin destination med eventuelle spørgsmål, står Snowminds også til hjælp til hver en tid, hvilket giver en ekstra sikkerhed. Top top kvalitet!
Rebekka
5/5
Jeg er så glad for at have haft en sæson med Snowminds! Fantastisk oplevelse i sneen, kvalitetstræning, dejlige mennesker og god hjælp med alt relateret til booking og kursus specifikke spørgsmål. Tak 🙂
Caroline
Read More
Snowminds har været med til at give mig en fantastisk oplevelse som skilærer i Østrig. Helt fra starten, fra forberedelsen inden uddannelse og afrejse, har Snowminds team stået på spring og besvaret alle dine spørgsmål, fra hvad skal jeg have med til hvad kan jeg bruge dette til efterfølgende. Under uddannelsen og gennem sæsonen står de altid klar til at hjælpe, hvis der mod forventning skulle ske noget uventet, og man har brug for hjælp. Når du er med Snowminds ude i den store verden, er du ikke alene når det hele brænder. Snowminds er hele oplevelsen værd!
Viktor
Read More
Snowminds’ kursus i Kaprun er ikke blot et skikursus, hvor man lærer en hel del, men også en social rejse med utallige nye bekendtskaber. En rejse, jeg helt sikkert ikke ville kunne undvære. Snowminds skaber, gennem deres teamleaders og professionelle tilgang, en super sjov og tryg start på en skisæson. Står man på sin destination med eventuelle spørgsmål, står Snowminds også til hjælp til hver en tid, hvilket giver en ekstra sikkerhed. Top top kvalitet!
Rebekka
Read More
Jeg er så glad for at have haft en sæson med Snowminds! Fantastisk oplevelse i sneen, kvalitetstræning, dejlige mennesker og god hjælp med alt relateret til booking og kursus specifikke spørgsmål. Tak 🙂
Previous
Next

Pris

Course Icon 5 ugers begynderkursus

Course Icon Fra 44.995 DKK

Course Icon

Course Icon Start november til midt april

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere