Bliv skilærer i Norge

Bliv uddannet skilærer og få job på en lokal skiskole

Bliv skilærer i Norge

Norge er en dansker favorit og det er med god grund. De norske fjelde byder på alsidigt skiløb med noget for ethvert niveau, en hyggelig hyttekultur, lange vintre med stor snesikkerhed og ikke mindst nogle fantastisk smukke omgivelser. Nu har du med Snowminds mulighed for at blive skilærer i Norge på et af vores kurser i bl.a. Geilo og Myrkdalen og selv opleve den norske magi som skilærer på en lokal skiskole.

Vores skilærerkurser i Norge har typisk afrejse i slut november. Efter ankomst til Norge får du en varm velkomst og træning af professionelle skiinstruktører, som forberedelse til den norske level 1 skiinstruktøruddannelse, hvorefter der venter et arbejde på en lokal skiskole. Efter uddannelsen vil du gennemgå et mindre introduktionsforløb til arbejdet som skilærer på din nye skiskole, hvorefter du vil starte arbejdet når de første gæster kommer til jul.

Det er således din direkte vej til et arbejde som skilærer og på flere af vores kurser er det endda muligt at få yderligere træning og tage din level 2 skilæreruddannelse i januar inden det igen går løs med højsæsonen i februar. Alt bra siger vi bare!

Obs. Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores skiinstruktører!

 

Livet som skilærer i Norge

Når du bliver skilærer i Norge vil du hurtigt opleve, at du bliver en del af en lille familie. De norske skiskoler har typisk et fast team, som vokser i højsæsonen. Fælles for dem er, at det er en lille familie og at der er rig mulighed for at lære alle godt at kende. Der er generelt en stor passion for skiløb og der bruges mange timer på løjperne og topture efter arbejde og på fridage. Herudover er der mange sæsonarbejdere i både restauranter, lifterne, skilejen, hoteller og barer, som alle er med til at skabe et dejligt lille community af “seasoners”.

I skilærerboligerne vil du typisk bo med andre skilærere fra skiskolen. Boligerne svinger fra skiskole til skiskole, men er ofte i en lejlighed eller hytte, hvor man deler værelse, køkken, toilet og stue med andre skiinstruktører. Skiskolen stiller uniform til rådighed og afholder i løbet af sæsonen ofte “clinics” med fokus på din undervisnings- og skimæssige udvikling. Mange skiskoler har også sit eget personalehus, hvor man kan opbevare sit udstyr, spise frokost, holde møder, slappe af m.m. Grundlønnen når man har level 1 er omkring 150 nok.

Som skilærer i Norge vil du opleve at der typisk er travlt i jul- og nytår, vinterferieugerne i februar og påskeugen. Der kan være meget stille i januar og marts, hvor tiden i stedet kan bruges på at udvikle sit skiniveau og tage på ture, eller evt. tage sin level 2. Der lægges stor vægt på at man arbejder som et team, hvor tillid, engagement, ansvar og mål er nøgleord både internt i teamet og eksternt overfor gæsterne og andre medarbejdere i området.

 

Billeder fra destinationen

 

Hvad er inkluderet?

Hos os får du “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og støtter dig under din skilæreruddannelse og skisæsonen, hvor vi hjælper dig med en ansættelse på en lokal skiskole i Norge. Samtidig sikrer vores topprofessionelle trænings- og uddannelsespartnere, at du får den bedst tænkelige træning og skilærereksamen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!

 

Du kan se frem til følgende:

  • En vintersæson som skilærer i Norge efter bestået uddannelse
  • Skilærerkursus inkl. forberedende skitræning og den norske level 1 skilæreruddannelse
  • Ansættelse på en lokal skiskole inkl. lån af uniform og sæsonliftkort (så længe du er ansat)
  • 1 måneds betalt indkvartering under kurset og arrangeret sæsonbolig (mod betaling) på din destination
  • Invitation til Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Minimum 2 dages forberedende skitræning,hvilket varierer fra kursus til kursus. Se herunder
  • 7 dages norsk level 1 skilæreruddannelse inkl. kursusmaterialer, eksamen og certifikat*
  • Eventuel transport fra kursusdestination til din skiskole efter level 1 (hvis behov)
  • Introduktion til skiskolen efter afsluttet uddannelse
  • Sociale team events i løbet af kurset og sæsonen
  • Snowminds team leader under kurset
  • Hjælp til at arrangere alle praktiske formaliteter inden afrejse
  • Fysisk forberedende træningsprogram inden afrejse
  • Invitation til Snowminds Reunion Party efter sæsonen
  • Pro-tilbud hos Snowminds Store
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • Et unikt fællesskab med venner for livet 
  • 24 timers nødtelefonen under hele sæsonen
  • Et passioneret team der støtter dig under hele sæsonen!

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Transport t/r til Norge
  • Udgift til sæsonbolig efter skilærerkurset, samt evt. sæsonliftkort
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring 
  • Alle måltider, skiudstyr og andet, der ikke er nævnt ovenfor

* Det er muligt at tilkøbe et level 2 kursus, hvis dette ønskes. Kontakt os for at høre mere.

"Efter min første sæson i Norge var jeg solgt og glæder mig nu til min 3. vinter i de norske fjelde"

- Andreas, Snowminds Instruktør

 

Rejseprogram

Nedenstående program er et eksempel fra vores skilærerkursus i Geilo. Det er vejledende, men giver dig en fornemmelse af, hvordan et kursus kunne se ud. Vær venligst opmærksom på, at vores kursusprogram kan ændres med kort varsel af hensyn til vind, vejr og øvrig planlægning:

  • Slut-november. – Ankomst til Geilo og indflytning i sæsonbolig
  • Efter ankomst – Introduktion til Geilo, skiskolen og dine kommende kollegaer
  • Slut november-start december – 5 dages forberedende skitræning til level 1 skilæreruddannelsen
  • Start-december – Fridage
  • Midt-december – Norsk level 1 skilæreruddannelse og afslutningsmiddag på sidste dagen
  • Efter afsluttet kursus – Fridag eller afrejse til din destination, hvis du ikke uddannes hvor du skal arbejde
  • Ankomst til destination – Introduktion til skiskolen
  • Ca. midt-december – Arbejdet som skilærer starter
  • Januar: 10 halve dages skitræning som forberedelse til level 2
  • Slut-januar: Norsk level 2 skilæreruddannelse
  • Ca. midt april, efter påske: Sæsonen slutter

 

Når du deltager på et af vores skilærerkurser i Norge varierer indholdet og pris fra kursus til kursus, da vi i alle tilfælde har forsøgt at skabe en ideel kursusoplevelse i samarbejde med den lokale skiskole. Du kan læse mere om indholdet i de enkelte kurser herunder.

Kurser og priser

Vi arrangerer flere forskellige skilærerkurser i Norge, som varierer i længde og indhold. Du kan læse mere om dem herunder og efterfølgende vælge din præference når du ansøger. Vær opmærksom på, at du ikke er garanteret en plads før du har været til samtale og har modtaget en endelig, skriftlig bekræftelse.

Nedenstående rejsedatoer er eksempler, og kan variere fra sæson til sæson

Skilærerkursus i Myrkdalen (level 1 med mulighed for level 2)

  • Afrejse: ca. 30. november 2024 / ca. 30. november 2025
  • Skilærerkursus inkl. 1 måneds indkvartering, sæsonliftkort, 5 træningsdage efterfulgt af level 1 uddannelsen, samt 5 halve dages level 2 forberedende træning i januar med mulighed for tilkøb af level 2 uddannelse
  • Pris fra 26.995 kr.

Skilærerkursus i Geilo (level 1 med mulighed for level 2)

  • Afrejse: ca. 23. november 2024 / ca. 23. november 2025
  • Skilærerkursus inkl. 1 måneds indkvartering, sæsonliftkort, 5 træningsdage efterfulgt af level 1 uddannelsen, samt 10 halve dages level 2 forberedende træning i januar med mulighed for tilkøb af level 2 uddannelse
  • Pris fra 28.995 kr.

Skilærerkursus i Geilo (kun level 1)

  • Afrejse: ca. 23. november 2024 / ca. 23. november 2025
  • Skilærerkursus inkl. 3 ugers indkvartering, liftkort under kurset, 5 træningsdage efterfulgt af level 1 uddannelsen, samt transport efter uddannelsen til din skiskole for sæsonen
  • Pris fra 23.995 kr.

Hvem kan blive skilærer i Norge?

Hos Snowminds gør vi en dyd ud af at udvælge og uddanne motiverede, passionerede og imødekommende skilærerkandidater. Dit skiniveau er ikke det afgørende, da vores skilærerkurser giver optimal skitræning inden skilærereksamenen, så du kan få drømmen om en vinter som skilærer i Norge opfyldt! Det vigtigste er, at du er positiv, brænder for at udvikle dig og er klar til at arbejde hårdt for at få en oplevelse for livet i Snowminds Teamet.

Grundlæggende forventer vi, at du:

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger og gerne mere
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og har lyst til at blive udfordret
  • Er en team player og motiveret for at indgå i et stærkt team
  • Kan lide at undervise, særligt børn
  • Behersker engelsk på samtaleniveau
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi invitere dig til en samtale, hvor vi vil tale om dine kvalifikationer, vores forskellige skilærerkurser og dine muligheder for at blive skiinstruktør i Norge. Kort efter samtalen vil vi give dig svar på, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på Snowminds teamet. Herefter vil vi matche dig med en skiskole, hvor du oftest skal til en uddybende samtale, for endeligt at sikre din plads.

Vi har stor interesse for vores skilærerkurser i Norge og kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet og blive skilærer i Norge.

Du kan herunder læse mere om vores forskellige skilærerkursus i Norge, hvor du også ser pris og ca. afrejsedato. Du er meget velkommen til at vælge en prioritet, men vær venligst opmærksom på, at du ikke er sikret en plads på et bestemt skilærerkursus og skiskole inden du har været til samtale og fået en endelig bekræftelse fra os. Du kan ansøge via vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

Pris

Course Icon Skilærerkursus og sæson i Norge

Course Icon Priser fra 26.995 kr.

Course Icon

Course Icon Slut november til midt april

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Ansøg

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere