Bliv skiinstruktør i Sankt Anton

5 ugers skiinstruktørkursus og en sæson som skiinstruktør i Sankt Anton!

Bliv skiinstruktør i Sankt Anton på vores populære 5 ugers skilærerkursus

 

Sankt Anton am Arlberg. Hjemby for Hannes Schneider, verdens første skiinstruktør, og et af verdens mest legendariske skiområder. Unikt freeride. Verdensklasse afterski på Mooserwirt. Ægte østrigsk idyl.

Det er de færreste forundt at komme igennem nåleøjet hos Skischule Arlberg og få lov at arbejde en vintersæson som skilærer, men nu har du chancen med Snowminds. Bliv skiinstruktør i Sankt Anton på vores populære 5 ugers skiinstruktørkursus efterfulgt af en vintersæson i den blå uniform. Du får den perfekte forberedelse af østrigs bedste skiinstruktører, den internationalt anerkendte østrigske Anwärter skiinstruktøruddannelse og et job på den lokale skiskole, såfremt du består dit kursus. Vores dygtige og erfarne medarbejdere støtter dig, og de ca. 40 andre Snowminders, hele vejen fra start til slut, så du kan få en oplevelse for livet i Sankt Anton, Østrig.

Der er stor efterspørgsel på kurset, så vi anbefaler at ansøge hurtigst muligt for en chance for at sikre en plads. Los geht’s siger vi bare!

Sankt Anton am Arlberg

Sæson og 5 ugers skilærerkursus i Sankt Anton

 

Vores populære 5-ugers skiinstruktørkursus efterfulgt af en sæson i Sankt Anton foregår på både Kitzsteinhorn gletscheren ved Kaprun og i Sankt Anton. Vi starter midt november med ca. 3 uger på hotel med halvpension i Kaprun. Her vil du blive undervist af dygtige, lokale skiinstruktører, som forberedelse til den 10-dage lange østrigske Anwärter instruktøruddannelse i Sankt Anton.

Efter de første ca. 3 uger arrangerer vi transport til Sankt Anton, hvor du vil flytte ind i skiskolens sæsonbolig sammen med de andre Snowmindskursister. Under denne del af kurset står du selv for morgenmad, men har aftensmad på en lokal restaurant inkluderet. De næste ca. 2 uger vil du modtage yderligere 3 forberedende træningsdage af lokale skiinstruktører fra Sankt Anton inden Anwärteruddannelsen starter. Såfremt du består uddannelsen og skiskolens rekrutteringsforløb vil du herefter starte sæsonen som østrigsk uddannet skiinstruktør i Sankt Anton.

Skiinstruktøruddannelsen er krævende, men vi kan med stolthed sige, at vi siden starten i 2012 har kunnet hjælpe 100 % af vores “Snowminders” med et job efter endt skilæreruddannelse.

Hvad er inkluderet?

 

Når du rejser med Snowminds bestræber vi os på at tage os af det praktiske og hjælpe fra A til Z med både forberedelsen, under dit skiinstruktørkursus og i løbet af sæsonen.

Med denne rejseoplevelse får du følgende inkluderet: 

  • En vintersæson som skiinstruktør med job i Sankt Anton efter bestået skilærerkursus
  • 5 ugers level 1 (Anwärter) skiinstruktørkursus i Kaprun og Sankt Anton
  • Arrangeret sæsonbolig og sæsonliftkort hos skiskolen under sæsonen (egenbetaling kan forekomme)
  • ca. 3 ugers hotel med halvpension i Kaprun og 2 uger i Skischule Arlbergs skilærerboliger med aftensmad på restaurant
  • ca. 15 dages skitræning af professionelle, lokale skiinstruktører før Anwärterkurset
  • 10-dage på den internationalt anerkendte østrigske level 1 skilæreruddannelse “Anwärter”
  • Liftkort under hele skilærerkurset
  • Team-trip til Tauern Spa i Kaprun under kurset
  • Transport til kurset i Østrig inkl. 2 stk. bagage og fra Kaprun til Sankt Anton under kurset
  • Invitation til Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Fysisk forberedende træningsprogram der kan anvendes inden afrejse
  • Forberedelsesmateriale og tips til pakning, forsikring, visum mm.
  • Snowminds team leader under kurset
  • Sociale team events i løbet af kurset og sæsonen
  • Invitation til Snowminds Reunion Party efter sæsonen
  • Pro-tilbud hos Snowminds Store
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • En samlet oplevelse, hvor alle praktikaliteter er arrangeret for dig
  • Rejsebeskyttelse med Snowminds tryghedsgaranti 
  • 24 timers nødtelefonen under hele sæsonen
  • Et unikt fællesskab med venner for livet

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Rejseaktivitet og hjemtransport efter skisæsonen
  • Afbestillingsforsikring, rejseforsikring og eventuelle visumudgifter
  • Udgift til sæsonbolig efter skilærerkurset, samt evt. sæsonliftkort
  • Skiudstyr, lommepenge, morgenmad i Sankt Anton og andet, der ikke er nævnt som inkluderet

 

 

Hvem kan ansøge?

 

Vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører, og derfor sætter vi en ære i at udvælge de rigtige deltagere til vores kurser. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kurser skræddersyet, så du får optimal skitræning inden skilærereksamenen, så du kan få drømmen om en vinter som skilærer i Østrig opfyldt!

 

Grundlæggende forventer vi, at du:

 

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger og gerne mere
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og har lyst til at blive udfordret
  • Har lyst til at arbejde med særligt børn og unge
  • Er ansvarsfuld, respektfuld og positiv af natur
  • Behersker engelsk og tysk på samtaleniveau, og/eller er villig til at lære før kursusstart (læs mere om vores tyskkursus her)
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi invitere dig til en samtale, hvor vi vil tale om dine kvalifikationer, skilærerkurset og dine muligheder for at blive skiinstruktør i Sankt Anton. Kort efter samtalen vil vi give dig svar på, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på Snowminds teamet.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og kører derfor et “først-til-mølle” princip med ansøgningsfrist hver måned. Det vil sige, at jo før du søger, desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination. Du kan ansøge via vores ansøgningsformular.

 

Snowminds fællesskab

Detaljer om kurset

Jobbet som skilærer

Det er ingen hemmelighed, at St. Anton er vores mest eftertragtede destination. Skiskolen stiller store krav til deres instruktører, og derfor er det vigtigt at gøre et godt indtryk.

Det skal understreges, at Skischule Arlberg kun ansætter nye Snowminds skilærere, der gennemfører det nye skilærerkursus og består hele den østrigske skilæreruddannelse inklusive den tyske del. Skiskolen vil træffe en beslutning om, hvorvidt den vil tilbyde en kontrakt og et job, når kurset er afsluttet.

Det er derfor vigtigt, at du forstår, at dette kursus ikke omfatter en jobgaranti, men at skiskolen kan tilbyde dig et potentielt job i Sankt Anton efter kursets afslutning. Vi kan fortælle, at alle vores deltagere udover én bestod uddannelsen og fik arbejde i 22/23 sæsonen.

Bolig under skisæsonen

Bolig under skisæsonen

I Sankt Anton ejer skiskolen boliger forskellige steder i byen, hvor du vil blive indkvarteret sammen med andre skiinstruktører. Du vil typisk bo på 2-4 mands værelser med andre fra Snowminds. Vær opmærksom på, at du skal betale skiskolen for udgift til din bolig under sæsonen.

Løn som skiinstruktør

Løn

Gennemsnitslønnen for en nyansat instruktør i Østrig ligger på mellem 800 og 1.000 euro om måneden. Derudover er der ofte mulighed for bonusser, f.eks. kan en gæst ønske at forlænge sin lektion med dig som instruktør. Jobbet som instruktør vil ikke gøre dig rig på penge, men helt sikkert rig på erfaringer. Vi anbefaler, at du medbringer ca. 10.000 kr. i lommepenge, som giver dig frihed til at nyde din sæson fuldt ud. Lønnen afhænger også af din egen motivation, din arbejdsetik og din tidligere erhvervserfaring.

Liftkort under kurset og sæsonen

Liftkort under kurset og sæsonen

Ved kursusstart før du udleveret et liftkort, så du de næste 5 uger kan give den fuld gas på pisterne. Dette liftkort kan naturligvis også bruges på dine fridage, dvs. når der er undervisningsfri, hvis du vil op og give den gas på skiene på egen hånd.

Såfremt du består instruktør eksamen, og får job på skiskolen, får du et sæsonliftkort. Dette kort skal dog returneres når du stopper på skiskolen. Der kan forekomme en egenbetaling eller depositum på liftkortet, hvilket svinger fra skiskole til skiskole.

Kursusopbygning

Træning under skilærerkurset

Vores 5-ugers instruktørkursus består af et ca. 3 uger langt forberedelseskursus i Kaprun med træning ca. 5 dage om ugen og 2 dage fri. Den forberedende træning vil introducere dig til de mest essentielle øvelser, der er nødvendige for at mestre og efterfølgende bestå den 10-dage lange østrigske “Anwärter” skilæreruddannelse.

Efter de første ca. 3 uger arrangerer vi transport for dig og de andre deltagere til Sankt Anton, hvor der de næste 2 uger er først 3 dages forberedelsestræning inden Anwärteren går løs.

Hvert år ser vi, at vores instruktørers teknik udvikler sig hurtigt og gennem løbende personlig feedback under skilærerkurset, hvilket er enormt værdifuldt for chancerne for at bestå Anwärter uddannelsen. Samtidig afholder vi tysktræning og relevante præsentationer, som skal være med til at forberede dig på bedste vis til uddannelsen.

Vi arrangerer naturligvis også mange sociale aktiviteter under kurset, som mange af vores deltagre beskriver lidt som at være 5 uger på enten efterskole eller højskole.

Den internationalt anerkendte østrigske Anwärter level 1 skilæreruddannelse

For at sikre os at alle vores instruktører får uddannelse af højeste kvalitet samarbejder vi med Tiroler Skilehrer Verband, et af verdens mest anerkendte skilærerforbund.

De sidste 10 dage af dit kursus vil deres trænere tage dig igennem Anwärteruddannelsen, som er level 1 i deres uddannelsessystem. Her vil du blive trænet til at undervise begyndere og lettere øvede i at stå på ski, og efter endt eksamen således være klar til at starte arbejdet hos din arbejdsgiver.

Uddannelsen er en af de mest anerkendte i verden og deres skiinstruktørcertifikat vil ikke blot stå flot på CV’et, men også efterfølgende kunne bruges på Snowminds andre destinationer rundt omkring i verden.

Pris

Course Icon Sæson og 5 ugers skilærerkursus i Sankt Anton og Kaprun

Course Icon fra 48.995 DKK

Course Icon

Course Icon November

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Reserver

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

Få dit livs vinter i Verbier denne vinter🇨🇭

Book med 3.500 kr last-minute rabat

LÆS MERE HER