Sæson og 3 ugers level 1 skilærerkursus i Hochzeiger

Få en sæson med Alperne som din arbejdsplads

BLIV SKIINSTRUKTØR I HOCHZEIGER

Solrige pister og et imponerende bjergpanorama – sådan kender vi Hochzeiger.

Hvis du ønsker en sæson for livet som østrigsk certificeret skiinstruktør, er dette kursus det rette for dig. Med 40 kilometers varierede pister spredt over en højde fra 1.450 til 2.450 meter, tilbyder Hochzeiger spændende nedkørsler og fantastiske udsigter. Derudover tilbyder Hochzeiger en række spændende vinteraktiviteter, herunder en 6 kilometer lang kælkebane, 3 langrendsruter, der dækker 18 kilometer, og adskillige vinter vandrestier for at udforske de betagende omgivelser.

Dette er chancen for at få dit livs vinter, og vi anbefaler, at du ansøger så hurtigt som muligt for at sikre dig en af de begrænsede pladser på dette kursus. OBS! Kurset er tilgængeligt fra sæsonen 24/25.

Træningen i Hochzeiger

Vores 3-ugers skiinstruktørkursus begynder i december og er designet til at forberede dig på effektivt at klare den østrigske “Anwärter” Level 1 skiinstruktøreksamen. Vores team af trænere vil finpudse din teknik i alle de centrale aspekter, herunder carving, kort-sving, og rytmeskift på pisten. Gennem hele dit 3-ugers træningskursus stræber vi også efter at skabe et Snowminds-fællesskab med team-building aktiviteter. Vi vil fokusere på events der højner uddannelsen, og selvfølgelig hvad vores lokale team ellers mener er nødvendigt for at ryste folk sammen.

 

Når din træning er fuldført, og du har bestået eksamen, kan du begynde at arbejde som skiinstruktør i Hochzeiger på din tildelte skiskole. Siden 2012 er vi stolte af, at 100% af vores instruktører har fået arbejde efter at have fuldført deres instruktørkursus med Snowminds.

 

Obs. Tjek vores anmeldelser på Trustpilot og Facebook for at lære mere om Snowminds fra vores instruktører!

Billeder fra destinationen

Hvad er inkluderet?

 

Uanset hvilket kursus du vælger garanterer vi dig “the full Snowminds experience” på din vintersæson som skilærer. Vores erfarne personale, som alle er tidligere skiinstruktører, følger dig fra første færd og er med hele vejen under din skilæreruddannelse og under skisæsonen, hvor vi sikrer dig ansættelse på en østrigsk skiskole. Samtidig sikrer vores topprofessionelle, østrigske trænerteam, at du får den bedst tænkelige træning inden skilærereksamen. En træning der gør, at 100% af vores instruktører har fået job efter deres Snowmindskursus siden vi startede i 2012!

 

Med denne rejseoplevelse får du følgende inkluderet: 

  • En vintersæson som skilærer med ansættelse på en lokal skiskole
  • 3 ugers level 1 (Anwärter) skilærerkursus
  • Arrangeret sæsonbolig hos skiskolen med gåafstand til pisterne (egenbetaling hos skiskolen under sæsonen)
  • Aftensmad 5 dage om ugen
  • Forberedende skitræning ca. 6 dage med topprofessionelle skitrænere inden eksamen
  • Den internationalt anerkendte østrigske level 1 skilæreruddannelse “Anwärter”
  • Transport til kurset i Østrig inkl. 2 stk. bagage og transport til skiskolen efter kurset
  • Invitation til Kick-off event i Danmark inden afrejse
  • Fysisk forberedende træningsprogram der kan anvendes inden afrejse
  • Forberedelsesmateriale og tips til pakning, forsikring mm.
  • Liftkort under kurset, eksamen og hele sæsonen
  • Snowminds teamleader under kurset
  • Sociale team events i løbet af kurset og sæsonen
  • Invitation til Snowminds Reunion Party efter sæsonen
  • Pro-tilbud hos Snowminds Store
  • Tryghed ved dansk rejseselskab der er medlem af Rejsegarantifonden
  • 24 timers nødtelefonen under hele sæsonen
  • Et unikt fællesskab med venner for livet

 

Hvad er ikke inkluderet?

  • Rejseaktivitet og hjemtransport efter skisæsonen
  • Afbestillingsforsikring, rejseforsikring og eventuelle visumudgifter
  • Udgift til sæsonbolig efter skilærerkurset
  • Lommepenge, skiudstyr og alt som ikke eksplicit er nævnt under “Hvad er inkluderet”

 

 

 

Hvem kan ansøge?

 

Vi er blandt vores skiskolepartnere kendt for at uddanne dygtige, energiske og topmotiverede skiinstruktører, og derfor sætter vi en ære i at udvælge de rigtige deltagere til vores kurser. Du behøver ikke være skiekspert, og uanset niveau er vores kurser skræddersyet, så du får optimal skitræning inden skilærereksamenen, så du kan få drømmen om en vinter som skilærer i Østrig opfyldt!

 

Grundlæggende forventer vi, at du:

 

  • Har stået på ski i minimum 3-4 uger og gerne mere
  • Er imødekommende, ansvarsbevidst og har lyst til at blive udfordret
  • Har lyst til at arbejde med særligt børn og unge
  • Kan lide at undervise og at blive udfordret
  • Behersker engelsk og tysk på samtaleniveau eller er villig til at lære og udfordre sig selv (læs mere om vores tyskkursus her)
  • Er minimum 18 år

 

Når du har sendt din ansøgning vil vi invitere dig til samtale, hvor vi vil tale om dine muligheder for at sikre dig en plads på kurset. Samtidig har du mulighed for at høre mere om vores kurser og en oplevelse som skiinstruktør i Østrig. Herefter vil vi vende tilbage til dig med info om, hvorvidt vi kan tilbyde dig en plads på holdet.

 

Vi har stor interesse for vores kurser og fylder hurtigt op. Derfor kører vi også et “først-til-mølle” princip, hvor vi har ansøgningsfrist ca. hver måned. Det vil sige, at jo før du søger desto større er din chance for at komme med på holdet OG få et job på din drømmedestination.

 

Du kan anvende ansøgningsformularen, hvor du også ser pris og dato, her på siden eller finde vores ansøgningsformular i topmenuen.

 

 

Detaljer om kurset

Ansættelse og økonomi

Ansættelse som skilærer på en lokal skiskole

En sæson som skilærer forbliver igennem hele livet kun en drøm for de fleste, men nu har du chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Hos Snowminds har vi mange års erfaring med arbejdet som skilærer og igennem vores nøje tilrettelagte kurser og store netværk blandt verdens skiskoler garanterer vi dig et job.

Ansættelsen er betinget af, at du består din skilæreruddannelse, hvilket ca. 90% af vores kursister gør. Såfremt du ikke består, men har gjort dit absolut bedste for at tage uddannelsen seriøst, så vil vi gøre alt for at hjælpe dig med et job alligevel, så du kan få en skøn sæsonoplevelse og tage en reeksamen hurtigst muligt. Vi er stolte af at sige, at vi aldrig har stået i en situation, hvor vi ikke har kunnet hjælpe med et job efter endt uddannelse!

Løn og udgifter under sæsonen

Vi har topprofessionelle samarbejdspartnere over hele verden og sammen med dem sikrer vi dig, at der er styr på både liftkort, bolig og uniform, når du ankommer til din destination. Vær opmærksom på, at der er en egenbetaling for fx sæsonbolig på flere destinationer, hvilket svinger fra destination til destination afhængigt af skiskolens lønstruktur.

Du bliver ansat direkte hos skiskolen, som udbetaler dig løn afhængig af din arbejdsindsats. På nogle skiskoler får man en fast løn og på andre løn per time man arbejder. Man bliver ikke rig af at være skilærer, men tjener som tommelfingerregel ca. 12 euro i timen, og ca. 5.000-8.000 kr. om måneden, hvis man arbejder en fuld måned. En typisk arbejdsuge er typisk op til 6 dage om ugen fra søndag til fredag, men vil ofte bestå af færre arbejdsdage med fx privatundervisning.

Under sæsonen

Alle vores skiskolepartnere er nøje udvalgt og vi har et tæt forhold til dem alle. Det betyder også, at såfremt der skulle opstå en problemstilling under sæsonen, vil du til enhver tid kunne henvende dig hos os. Vi er her for at give dig en oplevelse for livet og vil gøre alt for at hjælpe dig, såfremt der skulle blive behov herfor.

Events og fællesskab

Stort sæson kick off event i Danmark

I september finder Snowminds Kick-off event typisk sted. Det er en fantastisk dag, hvor vi laver en masse team building, fortæller om skilæreruddannelsen og sæsonen, og generelt får mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål. Vi fortæller også om skiudstyr og du får mulighed for at købe lækkert skiudstyr til super priser. Et af højdepunkterne er at møde de andre Snowminders som du skal på sæson med, da der altid vil være minimum én anden Snowmindsinstruktør på din destination, så du har andre at dele oplevelsen med.

Team events i løbet af sæsonen

Efter kurset kommer vi hos Snowminds hurtigt til at savne jer og I kommer, forhåbentligt, også til at savne os og hinanden. Derfor afholder vi et stort Snowminds Team Event i løbet af sæsonen. Her samler vi hele Snowminds teamet et hemmeligt sted i Østrig for at få en oplevelse udover det sædvanlige og se alle igen. Vi har fx været i Kitzbühel i januar for at se World Cup skiløb på det legendariske Hahnenkamm Rennen og opleve den ikoniske by.

Snowminds Reunion Party i Danmark efter sæsonen

Vores Snowminds Reunion Party ligger typisk i maj/juni måned, hvor de sidste er kommet hjem, og inden mange tager med os videre ud i verden til bl.a. Afrika, Argentina, New Zealand eller Australien.

Snowminds Reunion Party er frivilligt og koster et mindre beløb, men er en super mulighed for at gense gamle venner og snakke røverhistorier fra en skøn skisæson.

Optagelse i Snowminds Social

Siden 2012 har vi hos Snowminds uddannet hundredevis af dygtige, danske skiinstruktører. Alle er en del af netværket “Snowminds Social”, som vi har stiftet for at kunne tilbyde alle vores instruktører flere unikke oplevelser, netværk og fordele med Snowminds. Vi arrangerer årlige ture, så som skiture, surfture, team aktiviteter, events, reunionfester m.m., hvor vores instruktører netværker på tværs af årgange. På den måde kan man få sparring og hjælp til alt fra spørgsmål til sæsonen, studievalg, karriere, udstyrsvalg og meget andet fra mere rutinerede instruktører. Snowminds Social er din adgang til Danmarks største netværk af unge skientusiaster.

Tryghed, fællesskab og oplevelser for livet

Fra dit første møde med os til samtalen i Danmark vil du blive fulgt, støttet og vejledt af vores erfarne team, som allesammen har været tidligere skiinstruktører hos os. På den måde vil du til enhver tid kunne få hjælp og sparring, hvad enten du har brug for råd til at pakke inden afrejse, et godt råd til hvordan du kan udvikle dit skiløb under vores kursus, sparring til tyske ord på uddannelsen eller en trøstende skulder under sæsonen. Kort sagt; uanset hvad du har brug for, så er vi der for dig HELE VEJEN!

Inden afrejse vil du blive inviteret til vores Facebookgruppe, hvor du kan sætte ansigt på alle de andre skilærere du skal tilbringe vinteren sammen med. Vi udarbejder dansk forberedelse til uddannelsen, så du kan komme velforberedt og samtidig har du mulighed for at bestille et tyskkursus, så dit tyske kan sidde lige i skabet.

Under uddannelsen er vi der til at hjælpe med alt fra læringsmateriale, sproget, øvelserne og ikke mindst at besvare alle de spørgsmål du måtte have om skiteknik, samt dine eksamener. Det betyder også, at du ikke altid er afhængig af at få ting besvaret hos din instruktør eller i gruppen. Du kan altid fange et medlem af Snowminds teamet.

Vi gør samtidig ekstremt meget ud af at sammensætte teams der kan fungere og som består af skønne, glade og motiverede skientusiaster. Dermed vil du unægteligt komme til at knytte tætte bånd med fx dine værelseskammerater, skiløbere i din gruppe på pisten og naturligvis dine kollegaer på destinationer. Alt sammen noget som vores tidligere skilærere ofte nævner som unikt ved oplevelsen. Dette fællesskab er ikke bare vigtigt fra et socialt synspunkt, men guld værd under uddannelsen og til eksamenerne, hvor støtte fra dine venner kan være lige dét ekstra der bærer dig godt igennem og giver dig et skilærerbevis i hånden.

Hos os er du ikke et nummer, men et menneske, en skilærer, og vores eneste mål og forhåbning er, at give dig en unik oplevelse som skiinstruktør, som du kan se tilbage på med glæde og savn resten af livet. Det er store ord, men de kommer fra hjertet; og det er dét Snowminds handler om.

Transport

Transport med bus til Østrig

Snowminds står for din transport til Østrig inden uddannelsen påbegyndes. Vi stopper flere steder i Danmark og samler nye instruktører op inden vi sætter kursen mod sneen. Du må medbringe 2 tasker og have 45 kg bagage med dig. Med andre ord, alt hvad du behøver kan du sagtens have med.

Når sæsonen slutter skal du selv stå for transport hjem, da der er enormt stor forskel på hvornår vores skiinstruktører tager hjem og hvorfra. Dette er således for egen regning, men vi bistår gerne med at arrangere og give tips til de bedste løsninger.

Andet vigtigt info

3 ugers skiinstruktør uddannelse

Vores 3-ugers instruktørtræningskursus består af et 6-dages intensivt forberedelseskursus, der introducerer dig til de essentielle øvelser, der er nødvendige for at mestre og efterfølgende bestå den 10-dages østrigske Level 1 eksamen. Disse tre ugers træning kulminerer med din Level 1 instruktøreksamen.

3 ugers liftkort under skilærerkurset

Ved ankomst før du udleveret et liftkort, så du de næste 3 uger kan give den fuld gas på pisterne. Dette liftkort kan naturligvis også bruges på dine fridage, dvs. når der er undervisningsfri, hvis du vil op og give den gas på skiene på egen hånd.

Hvis du består eksamen og får et job på skiskolen, vil du modtage et sæson liftkort. Dog skal dette kort returneres, når du forlader skiskolen.

 

Den internationalt anerkendte østrigske level 1 skilæreruddannelse “Anwärter”

For at tilbyde en uddannelse af høj kvalitet, arbejder vi sammen med Tiroler Skilehrer Verband, en af verdens mest anerkendte instruktørskoler. Dette vil ikke kun se godt ud på CV’et, men er også meget nyttigt, hvis du beslutter dig for at vende tilbage med Snowminds til vores andre destinationer rundt om i verden.

I de sidste dage af dit kursus vil dine trænere tage dig gennem et udfordrende instruktørtræningsprogram, som er Level 1 inden for deres uddannelsessystem. Her vil du blive trænet til at undervise både begyndere og mere erfarne skiløbere og blive en kompetent instruktør, klar til at undervise i Østrig.

Det siger vores instruktører

Laura
5/5
Jeg tog til Østrig med januar kurset i 2019, og det var klart den bedste beslutning, jeg har truffet i lang tid. Det var så fedt, at Snowminds havde taget sig af alle de praktiske ting for dig, så du bare kunne nyde hele turen. Under træningen var der et perfekt miljø for nye venskaber og selvfølgelig til at udvikle dit skiløb. Der var god forberedelse til at komme til destinationen. Udover at det var en stor oplevelse at være af sted, får man også meget nære venskaber, hvilket er fantastisk. Hvis det ikke havde været fordi jeg skal til at læse, ville jeg helt sikkert være taget afsted igen :))
Julie
5/5
En af mit livs bedste oplevelser. Jeg var afsted som instruktør på januarkurset i 2019 og havde derefter en fantastisk sæson i Wagrain. Jeg valgte 3 ugers kursus, men kunne sagtens have brugt endnu flere uger på det fælles kursus. Her får man en ægte fællesskabs – og højskolestemning, samt venner for livet på kort tid i trygge rammer, som Snowminds skaber for en og alle ens medskursister. Hvis jeg kunne, havde jeg gjort det igen. DANKESCHÖN🍻💪
Emma
5/5
Jeg har været på 3-ugers kursus med Snowminds, hvor jeg har taget min Anwärter. At rejse med Snowminds har givet mig en enorm tryghed, da jeg ikke selv skulle stå for transport, tilmelding af Anwärter osv. Derudover har jeg også fået rigtig god træning, der har gjort mig klar inden Anwärteren😊
Laura
Read More
Jeg tog til Østrig med januar kurset i 2019, og det var klart den bedste beslutning, jeg har truffet i lang tid. Det var så fedt, at Snowminds havde taget sig af alle de praktiske ting for dig, så du bare kunne nyde hele turen. Under træningen var der et perfekt miljø for nye venskaber og selvfølgelig til at udvikle dit skiløb. Der var god forberedelse til at komme til destinationen. Udover at det var en stor oplevelse at være af sted, får man også meget nære venskaber, hvilket er fantastisk. Hvis det ikke havde været fordi jeg skal til at læse, ville jeg helt sikkert være taget afsted igen :))
Julie
Read More
En af mit livs bedste oplevelser. Jeg var afsted som instruktør på januarkurset i 2019 og havde derefter en fantastisk sæson i Wagrain. Jeg valgte 3 ugers kursus, men kunne sagtens have brugt endnu flere uger på det fælles kursus. Her får man en ægte fællesskabs - og højskolestemning, samt venner for livet på kort tid i trygge rammer, som Snowminds skaber for en og alle ens medskursister. Hvis jeg kunne, havde jeg gjort det igen. DANKESCHÖN🍻💪
Emma
Read More
Jeg har været på 3-ugers kursus med Snowminds, hvor jeg har taget min Anwärter. At rejse med Snowminds har givet mig en enorm tryghed, da jeg ikke selv skulle stå for transport, tilmelding af Anwärter osv. Derudover har jeg også fået rigtig god træning, der har gjort mig klar inden Anwärteren😊
Previous
Next

Pris

Course Icon Sæson og 3 ugers level 1 skilæreruddannelse i Hochzeiger

Course Icon Fra 31.995 DKK

Course Icon

Course Icon December

Course Icon 1.500 DKK (1. depositum)

Reserver

Spørgsmål? Ring på 28 99 35 99

Der er begrænsede visa til Canada! 🇨🇦

Start din oplevelse i dag!

Læs mere