En vinter som skiinstruktør i Whistler
Ida har tilbragt sin vinter som skilærer i Whistler, Canadas største skiområde, hvor hun startede tilbage i december med sin 3-ugers skilæreruddannelse i Canada. Vi fangede hender under hendes sidste måneds ophold, til 4 hurtige spørgsmål om sæsonen!
Hvem er du, og hvordan endte du med Snowminds?
Mit navn er Ida Ravn og jeg er 21 år gammel. Jeg kommer fra Skive og derhjemme arbejdede jeg som pædagogmedhjælper, inden jeg drog på mit eventyr til Canada. Jeg endte hos Snowminds efter et møde med en tidligere deltager og tænkte at det måtte jeg bare prøve! så få klik senere var jeg tilmeldt.
Hvordan endte valget med Canada?
Grunden til jeg valgte Canada bunder egentlig i lysten til at prøve noget nyt. Europa kunne være fedt, men jeg ville gerne opleve noget andet. Man hører ofte historier om den vilde powder og det venlige folkefærd, så det fangede min interesse. Vi har haft lidt underlige vejrforhold i år men det har ikke gjort sæsonen mindre mindeværdig! Det har været lærerigt og udfordrende på et helt andet niveau end man forventer og det er en oplevelse man bestemt vokser med. Det byder både på seriøsitet og masser af spas på samme tid.
Hvordan har du oplevet Snowminds kurset og den Canadiske skilærereksamen
Først og fremmest, så står Snowminds jo for alt det praktiske og man føler sig virkelig i trygge hænder. Det har for mig været en stor hjælp at have Snowminds med i rygsækken, bare det at vide at de er der hvis man skulle have brug for det. Man er jo langt væk hjemmefra. Der er sørget for det hele, endda fælles aktiviteter med de andre kursister under forløbet. Vi blev modtaget af vores trænere med åbne arme og de stod klar til at lære fra sig. Vi havde 3 uger med læring, skiløb og masser af grin. Der er nemlig plads til at le af hinanden, lærer af hinanden og hjælpe hinanden. Man opbygger et tæt bånd med sin underviser og sin gruppe gennem kurset, så det er en helt unik oplevelse. Jeg synes de 3 uger gik som smurt, man tænker ikke så meget over at det er en eksamen men mere over hvordan det forbedrer ens egne evner. Ens skema var lagt, så man skulle bare møde ind med en lærevillig tilgang. Snowminds stod også klar til at fejre os, da vi alle stod med beviset i hånden.
Hvad har været det bedste ved din sæson som skilærer i Whistler?
Jeg er blevet en bedre skiløber og har lært så meget om mig selv og det at videregive glæden for noget. Jeg har mødt så mange fantastisk mennesker fra verdenen over og fået en masse nye venskaber med mig videre. Et fællesskab som bygger på den helt rette passion for sporten. Det at være skiinstruktør er noget helt specielt! Man sover nærmest med sine skistøvler på, står op til smukke omgivelse og frisk luft – hvad er der ikke at elske?
//Ida
Whistler
Med to sammenlagte resorts er Whistler Blackcomb det suverænt største skiområde i Canada, og der er ingen tvivl om, at der med 32 skibare kvadratkilometer, og deres “Peak 2 Peak” lift, en af verdens længste lifter, bliver åbnet op til en masse ski- og snowboardeventyrer. Yderligere har Whistler også flere verdensklasse snowparks samt et tilgængeligt offpiste område, der kan tilfredsstille selv de mest hardcore skientusiaster! En sæson som skilærer i Whistler bliver kort sagt aldrig kedelig!
Vi besøgte Ida under hende 3ugers kursus i Canada tilbage i december, hvor vi fulgte hende og Snowminds teamet under deres kursus i Whistler. Du kan se i videoen herunder hvordan det så ud 🙂
Kunne du tænke dig en sæson i Canada? Danmark har meget begrænsede arbejdsvisum til rådighed, så vi anbefaler alle på det stærkeste at reservere en plads så du er sikret en vinter i den lækre canadiske champagne powder!